Protos

Protos 9 Meses Ecológico

Rødvin Spanien, D.O. Ribera del Duero

Ribera del Duero er et af Spaniens mest anerkendte vindistrikter beliggende i Castilla y León i landets nordlige del. Her breder vinmarkerne sig på begge sider af Duero-floden, og det solrige klima med kølige nætter og velafgrænset nedbør skaber optimale betingelser for Tempranillo-druen. Protos 9 Meses er en økologisk rødvin på 100% Tempranillo. Druerne håndhøstes og vinen lagrer først 9 mdr. på franske egetræsfade, derefter yderligere 6 mdr. på flaske, hvilket giver en fantastisk struktur, kompleksitet og afrunding. I glasset fremstår vinen med en klar, kirsebærrød farve med violette kanter. Duften er frisk og saftig, hvor mørke og røde bær smelter sammen med krydrede elementer, let ristede noter og et strejf af kakao fra fadlagringen. I munden er den silkeblød og elegant, med blide, velintegrerede tanniner og en harmonisk balance mellem frugt, krydderi og finesse. Serveres bedst ved 15–16 °C og er et oplagt valg til helstegt lam, paella, italienske favoritter som pizza, lasagne og spaghetti bolognese, kraftige kødgryder samt halvlagerede oste.

Vinkategori

Rødvin

Drue

Tempranillo

Alkohol

14,5 %

Indhold

75 cl

Producenten

Protos

Spanien · Ribera del Duero

Læs om Protos →

Andre vine fra samme hus