Gaddo Della Gherardesca Bolgheri Rosso
Familien Gherardesca er en af Toscanas ældste adelsfamilier, som stammer helt tilbage til middelalderen og som har haft stor indflydelse i området omkring Bolgheri, der idag er et prestigefyldt vinområde på den toscanske kyst, Her produceres der rødvine med stor intensitet og et imponerende lagringspotentiale. Vinen er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 25% Cabernet Franc, 5% Petit Verdot, som dyrkes på lavtliggende vinmarker på Strada Bolgherese med både sydøstlige og nordvestlige eksponeringer. Vinen vinificeres i ståltanke med gæring på skallerne i 7–10 dage, hvorefter den lagres delvist på små, brugte franske egetræsfade og delvist på stål for at bevare friskhed og frugt. I glasset fremstår vinen dybrubinrød med lilla skær. Duften er intens og nuanceret med balsamiske og krydrede toner, der smukt ledsages af solmodne brombær og kirsebær. Smagen er elegant og kompleks med en tæt struktur, silkeblød tekstur og markante, men velintegrerede tanniner, som giver både kraft og dybde.
Vinkategori
Rødvin
Drue
Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot
Alkohol
14 %
Indhold
75 cl